Traditioner i HBH

Med sine aktiviteter varetager klubben alle fritidssejleres interesser. I vinterhalvåret med kurser og oplysende virksomhed, og i sommerhalvåret med fællessejladser m.v. af vidt forskellig art, men med den grundlæggende holdning, at alle medlemmer uanset erfaring og formåen, skal kunne deltage og have det sjovt. I de senere år har klubben arrangeret såkaldte aftensejladser. Det er sejladser, hvor deltagerne under særdeles hyggelige forhold konkurrerer med hinanden.

Derudover har vi flere årligt tilbagevendende arrangementer – dertil kommer løbende arrangementer, som aktivitetsudvalget/ medlemmerne tager initiativ til.

Redningsøvelse

🚩 Standerhejsning

Vi markerer sejlsæsonens start med at hejse den grønne stander ved klubhuset. Bagefter nyder vi en forfriskning sammen.

⚓ Afriggerarrangement

Når sæsonen er slut “stryger” vi standeren. Der arrangeres en spisning i tilknytning til afrigningen.

🦆 Andespil

En hyggelig hverdagsaften hvor du får mulighed for bl.a. at vinde: håneretten og årets juleand.